OpgaveStyret retspsykiatri
”Psykomestring er den samlede evne hos
patienten til at forstå, bremse og kompensere
for de negative effekter, som den psykiske
lidelse har bidraget med”.
Udgangberegner - lidt regnehjælp som letter arbeje og samarbejde
Version Classic
Den downloadede fil skal omdøbes til Toolbox.ppsx for at fungere korrekt.
Læring om risikosituationer
Vi har over flere år udviklet et værktøj - OS Risiko Manager - som kan supplere den eksisterende assessment. Manageren samler BVC-scorer, SOAS-hændelser og evt. rusmiddelbrug til samlede grafiske præsentationer - og som noget helt nyt en opsummering af risikobilledet i et enkelt tal "Bekymringstallet". Med denne version søger vi optimering af inddragelse af patienten. Og Manageren har fået en skriftlig Brugermanual til klinikkeren!
Manager og manual kan downloades kvit og frit, og hermed hjælpe til øget samarbejde der bygger på data.
Hold fagligheden kørende - Undgå Faldgruberne
I retspsykiatrien er relationerne udfordret af mange grunde. Under implementering af OS tog afsnittet derfor på den første OS-temadag fat i de væsentligste relationelle faldgrupper, der eksisterede. Med udgangspunkt i en drøftelse (Bottom up) med personalets oplevelse af hverdag, er vi i dag bevidste om 7 problembeskrivelser og dertilhørende 7 personalegenererede strategier for ikke at havne i disse uproduktive faldgruber. Den visuelle udgave af Værdigrundlaget kan trækkes frem i de fora, hvor det er interessant at drøfte arbejdskulturen.
OS - Værktøjskasssen
Kvalitetssikring af behandlingsforløbet
Ny Risiko Manager version 2
OBS. Med klikket forlader du hjemmesiden. Åbn evt. linket i ny fane
OBS. Med klikket forlader du hjemmesiden. Åbn evt. linket i ny fane
OBS! De downloadede Excel-filer skal omdøbes til Risikoprofil.xlsm for at fungere. Husk at tillad "Aktiver makroer"
OpgaveStyret.dk
Her kan du downloade OS Risiko Manageren 2
Med tilladelse - en note fra praksis
Hej dejlige kollegaer,
Burde vi ikke fortsat skrive, hvor meget tid vores patienter har brugt, når de kommer tilbage fra udgang?
Det ser lidt ud til, at folk ikke regner tiden ud mere, men det er ret praktisk, når patienter i tide og utide kommer og spørger, hvor meget tid de har brugt, eller hvor meget tid de har tilbage. Det tager noget tid at finde ud af og regne på, hvis folk ikke skriver det mere.
Med venlig hilsen Kristine Helene Dyveke Träger Sygeplejerske Afdeling for Retspsykiatri SL8
Projekt OpgaveStyret retspsykiatri
Mennesker som har udøvet kriminalitet i psykotisk tilstand straffes ikke, men kan dømmes til psykiatrisk behandling. Grov kriminalitet kan udløse en dom til anbringelse, så der er opsyn med patienten døgnet rundt. Dette kan være en nødvendighed for at modvirke tilbagefald i ligeartet kriminalitet, men samtidig et særdeles stort indgreb i et lidende menneskes tilværelse, og det kan udløse modvilje mod behandlingen. I Afdelingen for Retspsykiatri i Slagelse implementeres ”OpgaveStyret retspsykiatri”, hvor tydelighed og gennemsigtighed i behandlingen er konfliktreducerende veje til bedre samarbejde og hermed nedsættelse af tvang i behandlingen.
Målet for OS-behandlingen er rehabilitering af patienten gennem øget myndiggørelse og læring om sygdomsrelateret risikoadfærd. Konkrete tiltag er psykoedukation, konferencer med patientdeltagelse, og for de mest velfungerende patienter på sigt gennem en rolle som mentor for medpatienter. Det er målet gennem bevidstgørende processer - der inkluderer fokus på selvopfattelse og handlingskapacitet (projektbegrebet Psykomestring) - at opbygge individuelle kompetencer til at håndtere den psykisk lidelse og forhindre tilbagefald i sygdomsudløst kriminalitet.
Det bør ikke være sværere at arbejde OpgaveStyret. OS-Værktøjskassen kan skræddersys til opgaven med direkte adgang til f.eks. instrukssamling, undervisningsmateriale, flash cards m.m.
Værktøjskassen kan frit deles og modificeres helt efter behov, da den er udgivet under Creative Commons.
For en udgave med mulighed for support besøg www.psykomestring.dk
I Afdelingen for Retspsykiatri i Slagelse implementeres OS bl.a. for at minimere brugen af tvang. Læs her om tilgangen i fagbladet Sygeplejersken - Februar 2017
Lige siden introduktionen af OS Retspsykiatri i starten i 2014 har der været fokus på nedbringe af brugen af tvang. Vi har derfor allieret os med Det lille skub! Lyder det mærkeligt?
Nudge - et puf i den for alle ønskede retning? Ordet Nudging stammer fra bogen "Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness" fra 2008 skrevet af
juraprofessoren Cass Sunsteinsamt adfærdsøkonomen og Nobelprisvinder Richard Thaler.
Begrebet nudging dækker over hypotesen om, at en lang række samfundsmæssige udfordringer udspringer fra disse bias, og at de bedre kan imødekommes ved at gøre brug af vores stadig større viden om adfærd i de tiltag, der udvikles til problemernes løsning. Resultatet er enkle, adfærdsforandrende initiativer, der virker uden at fratage folk deres valgmuligheder, og som fungerer uden yderligere incitamentsstyring, hvilket gør tilgangen særligt attraktiv i en retspsykiatrisk setting, hvor patientens oplevelse af autonomi i forvejen er under pres. Første nudge blev på et område, vi vidste patienterne ville sætte pris på - nemlig i forhold til at mennesker med ærinde på det dengang åben retspsykiatriske afsnit, og som ofte i bedste mening vadede ind uden at tænke på, at afsnittet midlertidig udgjorde patienternes hjem. "Vi opgav det mange sedler med pegefinger-henstillinger og satte i stedet et skilt op med "Tak fordi du ringede på!" Den enkle besked gav besøgende anledning til at læse skiltet med formuleringen: Bor du ikke på afsnittet, så ring venligst på kokken! Der var straks effekt".
Næste nudge involverede patienterne selv: "Vi satte små klistermærker med inskriptionen "Go'Morgen" med 1,5 meters mellemrum på gulvet i den del af gangen, hvor morgen-gymnastikken fandt sted. En veldefineret plads hjalp patienterne til at se, hvor de kunne stå, og øgede fremmødet til morgenmotionen. Vi anser motionsklistermærket som et ægte nudge, som hjælper patienterne til at få gjort det som de faktisk gerne vil - og uden at benytte incitamentstyring."
Trivsel for patienter og personale er en forudsætning for godt samarbejde. For begge parter sikres udgangspunktet gennem en faglig forankret og tydelig dialog med patienten (og kollegaen) bl.a. gennem fælles referencerammer. Grundlæggende her er begreberne Empowerment og Social kapital.
Social Kapital - at finde sin rolle i helheden
Robert D. Putnam's begreb social kapital tager udgangspunkt i, at sociale netværk har væsentlig værdi. Samfund, organisationer, grupper og familier konstitueres ved sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid. Mellemmenneskeligheden udgør den sociale kapital, som er en ressource for individet, men også for fællesskabet – det vi kalder en synergieffekt. Indgåelsen i sociale netværk hjælpe individet med at forfølge både individuelle mål samt gavner kollektivet.
Social Kapital - fra rolle til samarbejde
Social kapital kan have både en afgrænsende og en brobyggende karakter. Den afgrænsende rolle betegner sociale bånd mellem personer, der kan identificere sig med hinanden. Psykoedukationen kan være første trin til at opleve. ”Hov, jeg står jo ikke alene med mine oplevelser” som kan bygge bro til at løfte en opgave sammen.
Social kapital kan også bruges til at beskrive virksomheders sociale kapital i relation til samarbejdspartnere – at være en del af en større organisation, som igen kaster lys over, hvordan de enkelte opgaver skal forstås.
På mange måder er social kapital den drivende kraft i OpgaveStyret retspsykiatri, fordi fokus på hvilke opgaver der skal løses i sidste ende er en sag for hele samfundet – nemlig Rehabilitering - både for skadelidte og patienten, ligesom behandleren kan se sin specialiserede funktion som et vigtigt element i processen (og modarbejde oplevelsen af uoverskuelighed og meningsløshed). I OS handler social kapital derfor om at forstå; hvad er opgaven? og udfolde sine personlige kompetencer i opgaveløsningen til et fælles bedste (som for patienten er adhærens båret af psykomestring, og for samfundet genetablering af retfærdighed).
Virksomhedens sociale kapital er en kollektiv egenskab i virksomheden og skal anskues og opbygges ved bevidste og gerne synlige ledelsesstrategier.
Bliv set - eller overset
Empowerment-tankegangen går i dialog med den gængse velfærdsstatslige tankegang, hvor omdrejningspunktet - medborgeren eller patienten - ud fra objektive kriterier passivt tildeles sociale rettigheder. Med udgangspunkt i basale sociale rettigheder er målet for empowerment øget myndiggørelse. Behandlingstiltag bør derfor møde den retspsykiatriske patienten på en måde, der ikke fastlåser ham eller hende i en offer-mentalitet - i værste fald vedblive at se sin behandlingsdom som blot en afsoning.
Empowerment tilgangen ser den individuelle og kollektive myndiggørelse som et selvstændigt velfærdsmål, men betoner at dette på samme tid kræver ændringer i samfundets strukturer og individer og gruppers bevidsthed. For en diagnose som skizofreni er især stigmatisering en stor modspiller – både samfundets stigmatisering som den der kan trives hos behandlerne og ikke mindst hos patienten selv.
Der er målet gennem bevidstgørende processer, der inkluderer fokus på selvopfattelse og handlingskapacitet, at opbygge individuelle kompetencer. Dette gælder ikke mindst i forhold til at håndtere psykisk sygdom (og modarbejde tilbagefald i ligeartet kriminalitet). Vi har således i OS adopteret begrebet Psykomestring som den form for empowerment der er målet for velgennemført behandling. "Psykomestring skal forstås som den samlede evne hos patienten til at forstå, bremse og kompensere for de negative effekter, som den psykiske lidelse har bidraget med" (Skadhede 2014)
At træde i karakter overfor hinanden og imod stigmatisering
I tråd med empowerment-tankegangen skelner vi også i OS mellem horisontal empowerment og vertikal empowerment. Mobiliseringsprocesser i en social gruppe (f.eks. patientgruppen) kan betegnes som horisontal empowerment. Mistillid patienterne imellem (manglende social kapital) - ligesom apati - er barrierer, der skal overvindes, hvis den horisontale empowerment proces skal kunne udfolde sig (dvs. patienterne i højere grad ser fordele i at deltage i demokratiske processer i afsnittet). Også i relationen til samarbejdet at åbne patientens øjne for at se personalet som ligeværdige personer som via deres faglighed kan formidle patientens bedste interesser inden for rammerne af den retslige foranstaltning.
Vertikal empowerment handler om at få styrket gennemslagskraften opad og udadtil i forhold til synlighed. Dette vedrører ikke mindst at modarbejde stigmatisering af sindslidende mennesker. Vi fik overtalt Regional Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse til at lancere en erhversside, for at gøre behandlingen af sindslidende mennesker med retslig foranstaltning mere åben.